Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Skjernåskolen formidler specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med nedsat funktions- og kognitivt niveau, autisme, ADHD og/eller generelle indlæringsvanskeligheder.

Skjernåskolen består af specialbørnehaven som modtager børn fra 0 år indtil skolestart, og en undervisningsdel fra 0. klasse til/med 10. klasse. I tilknytning til undervisningsdelen er der oprettet en selvstændig skolefritidsordning for elever fra 0. klasse og 10. klasse, og i forbindelse hermed specialklub for overbygningens elever. Skolen har fællesledelse med Specialbørnehaven og den Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelse/STU.
Undervisningen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, samt reglerne for specialundervisning og vejledningen for den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse/STU.

Skjernåskolen følger som udgangspunkt folkeskolens normale fagrække, men efter en faglig vurdering og i samarbejde med forældrene kan eleven fritages for enkelte fag. Her vil der så blive sat anden undervisning i stedet. Undervisningen, og den pædagogiske indsats er individuel planlagt i samspil med forældrene/eleven, den tilknyttede psykolog og Skjernåskolens personale ud fra barnets/elevens funktionsniveau. Der afholdes årligt statusmøde med psykologen. Der sker i samspil med undervisningen personlig pleje, og træning af funktionsniveau.

I SFOén og klubben har vi fokus på etablering af pædagogiske forløb som understøtter barnet/elevens læring og udvikling, og samtidig at give barnet/eleven oplevelsen af ”fritid”.

Der er internt på Skjernåskolen et tæt tværligt samarbejde mellem lærere, pædagogisk personale, sundhedsfaglig personale, fysioterapeuter og talepædagog omkring børnenes læring og udvikling.

Aftale om besøg og visiteringen til Skjernåskolen sker via visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisningen.

Klasse/trinopdeling, herunder beskrivelse af særlige afdelinger
Skolen er organiseret i 5 enheder med tilhørende personale. Enhederne er:

•    A-teamet, elever med multiple funktionsnedsættelser fra 0. klasse til og med 9./10. klasse.

Eleverne i A-teamet har alle multiple handicaps og et nonverbalt sprog. De fleste elever er afhængige af at personalet tolker deres mimik og kropssprog, for at blive forstået. Eleverne har behov for personlige hjælpemidler, og er alle afhængige af hjælp til personlig pleje. Deres kognitive niveau og udviklingsalder spænder fra 3 måneder til 3 år. Elevernes læringsmål har fokus på at opøve evne til at udtrykke sig kommunikativt alternativt, opmærksomhed, omverdensforståelse samt at opnå motoriske færdigheder.

•    B-teamet, elever med autisme fra 0. klasse til og med 9./10. klasse.

Eleverne i B-teamet har alle en diagnose inden for autismespektret samt et ikke alderssvarende kognitivt niveau og funktionsniveau. Eleverne kan have en dobbeltdiagnose med bl. a ADHD. Eleverne har brug for udvidet struktur og guidning. Enheden er inddelt i Indskoling, Mellemtrin, Overbygning samt B3, som er for eleverne med et lavere kognitive niveau og funktionsnedsættelse.
Disse elever kan også have et udvidet behov for personlig hjælp og pleje.

•    Almen spor, elever med forskellige diagnoser.

Indskoling: 0. klasse til og med 3. klasse.
Mellemtrin: 4. klasse til og med 6. klasse.
Overbygning: 7. klasse til og med 9./10. klasse.

Eleverne i almen-delen kan have syndromer, fysiske handicaps, socio-emotionelle vanskeligheder samt et ikke-alderssvarende kognitivt niveau. Eleverne undervises ud fra Skjernskolens pejlemærker, og ud fra Fælles Mål. Eleverne har et særligt behov for tydelig struktur, guidning i det sociale samspil og flere har et udvidet behov for personlig hjælp og pleje.